+45 4241 2565 clubfanoe@gmail.com

Fart og spænding

Blokart

Fart og spænding med Blokart …

Blokart er action og sport på en tryg måde. Det er noget som både voksne og børn kan deltage i. Der er ikke noget som at suse ned ad stranden sammen med sin familie og venner.

Blokart er populært sagt en optimist jolle på hjul, som kører på stranden. Det tager højst 10 minutter for vores instruktør at lære dig at køre en blokart. Det handler primært om at lære lidt om vind og vindretning og om hvordan man vender, og vores guider har mange års erfaring 

Det er meget individuelt hvor gamle børn skal være for at kunne køre selv. Det afhænger lidt af barnets størrelse og vægt samt vejrforholdene, men normalt vil børn helt ned til 11 år kunne køre selv. Til mindre børn har vi blokarts med sidevogn, så barnet kan køre sammen med en voksen. 

Det er absolut ikke farligt at køre med Blokart. Du får udleveret hjelm og handsker og du sidder fastspændt i køretøjet i en sikkerhedssele. Vi har 4 forskellige størrelser sejl, så vi kan køre under varierende vindforhold. Det vigtigste er at huske på, at du ikke er alene på stranden og derfor tage hensyn til de andre trafikanter på stranden.

Vi gør opmærksom på, at vi ikke lejer blokarts ud uden at vores instruktør er tilstede. Det er vigtigt for os at være på stedet og kunne hjælpe dig, så du får den bedste og sikreste oplevelse. Inden du kan komme ud at køre, skal du udfylde en lejekontrakt. Da du kører på eget ansvar er det din egen forsikring, der skal dække skader på materiel eller personer.  

Prøv også vores skimboards

 

 

Mødested:

Venligst mød op på Club Fanø, Sønderklit 4, Fanø Bad ca ½ time før det bookede tidspunkt for at udfylde papirer for leje. Selve aktiviteten foregår på Surfstranden, ca 4 km syd for Fanø Bad.

 

Ved online booking:

Angiv venligst i meddelelsesfeltet, hvis i ønsker en dobbelt blokart.

Club Fanøs Blokart skole
Der er fantastiske muligheder for at køre med blokart på Fanøs bredde strande
Club Fanø's camp på stranden for blokart skolen
Du bliver grundigt instrueret af vores dygtige instruktører, inden du kører Blokart