★★★★★
Hvis du er klar til at se sælerne i øjnene og komme hjem med spændende historier, er vi parate på at give dig den bedste vandreoplevelse
Galgerevet er det bedste sted at opleve sælerne i Nationalpark Vadehavet. Der ligger op til 400 sæler, som nyder den varme sol på sandet og venter på at blive beundret. er.
Vi vandrer ca 1,3 km fra Sønderho Strand til sælbanken på den tørlagte havbund. Det er i sig selv en enestående oplevelse at vandre derud ved lavvande. Undervejs fortæller guiden om vadehavet og de spændende væsner vi møder undervejs.
Sammen med Nationalpark Vadehavet uddanner vi sælhjælpere. Vi fortæller børnene om sæler, deres liv og hvad man skal gøre, når man møder en sæl. Børnene får bagefter et diplom og et badge som bevis på, at de nu er officielle sælhjælpere i nationalparken.
Kom og mød os på stranden, for enden af Sønderho Strandvej. Turen tager ca. 2 timer.
Foran sandbanken er der en tidevandsrende, som gør, at sælerne ikke føler sig truede af vores tilstedeværelse. Tværtimod, så kan nogle af de mest nysgerrige sæler finde på at svømme over til os, så vi kan opleve dem tæt på.
Havbunden er fat, så det er også muligt at medbringe en klapvogn, en trækvogn eller lignende til det lille barn med på turen. Enkelte steder må vognen bæres forbi ujævnheder.
Det er en god ide med at medbringe noget at drikke og spise til børnene og eventuelt en plastikpose til at samle muslingeskaller og sneglehuse.
I de varme perioder, kan turen gennemføres i bare tæer, men forår og efterår er det en god ide med gummistøvler. Fra Club Fanøs butik i Fanø Bad lejer vi gummistøvler for kun 30,- kr. I skal selv hente og bringe gummistøvlerne og det er en god ide at huske at reservere på forhånd pr telefon eller mail.
Husk at temperaturen falder, jo længere vi kommer ud.
Vi arrangerer gerne private ture for mindre og større grupper.
Kontakt os på tlf +45 42 41 25 65 eller clubfanoe@gmail.com for at høre nærmere om mulighederne.
Vi hjælper dig gerne med at finde den rigtige aktivitet, svare på spørgsmål eller tage imod din booking. Du er altid velkommen til at ringe til os på +45 42 41 25 65 eller sende en mail til clubfanoe@gmail.com. Du er også meget velkommen til at kigge forbi en af vores butikker i Nordby, Rindby Strand eller Fanø Bad – vi står klar til at hjælpe.